Når temperaturen nærmer sig de tocifrede grader og ukrudtet titter frem, er det en god idé at få bilen gjort klar til den kommende sommersæson.
Grundig rengøring udvendig, så alt vinterens snavs og salt renses væk. Brug rigeligt med vand og sørg for at komme ind i alle hjørner, dørfalser mv. Indgroet snavs kan resultere i hurtigere tæring og rustdannelse.
Grundig indvendig rengøring og oprydning, så der er frit udsyn og ingen løse dele som kan genere dig under kørslen. Sneskovl og isskraber pakkes væk og solbrillerne findes frem. Sørg for at få alle ruder og spejle rengjort og pudset, så udsynet er klart.
Bilen kan være fugtig efter en lang våd vinter, sørg derfor for at få luftet godt igennem. Få alle måtter ud til tørring og støvsugning.
En sidste bonus kan være en polering af bil og evt. alufælge. Sådan får du konserveret den rene lak, så den bliver mere modstandsdygtig og smudsafvisende.
Sørg for at få fjernet blade og andet snavs. Se gerne efter tegn på, om der har være ubudne gæster ved samme lejlighed. Den varme bil kan være tillokkende for flere dyr i vintermånederne, f.eks. mår, rotter og mus. De kan, foruden at få varmen, finde på at gnave i ledninger, slanger og den lyddæmpende isolering i motorhjelmen.
Sørg for at få set efter oliestand, bremsevæskestand, kølervæskestand samt sprinklervæske.
Se efter tegn på diverse utætheder. En motor kan godt ”svede” lidt.
Hvis du selv opbevarer dine sommerhjul skal de kontrolleres for skader og fejl. Dækmønsteret tjekkes, her skal der som min. være 1,6 mm tilbage. Vi anbefaler at dækkene skiftes ved 3 mm for det bedst mulige vejgreb. Den generelle anbefaling om at udskifte dæk ved 3 mm resterende mønster, ses med forbehold for den enkelte producentens anvisninger.
Husk også at holde styr på korrekte bolte / møtrikker, samt evt. låsetop, før du kører afsted til værkstedet. Sommerhjulene har også godt af en god og grundig rengøring, husk at komme godt ind i hjørnerne.
Find nye hjul til din bil eller find nye dæk til din bil. Læs mere om sommerdæk og test af sommerdæk.
Brug lejligheden til at får testet alle lamper og pærer, ude og inde. Husk også bremselys og nummerpladelys, få hjælp til at træde på bremsepedalen. Mange nyere biler, med automatisk styring af nærlyset, har ikke tændt for baglyset i dagslys. Det tændes først med nærlyset, når det aktiveres ved skumring. Dette kan give farlige situationer i trafikken. Hvis din bil ikke tænder for baglygterne i dagtimerne, anbefaler vi at du selv aktiverer dit nærlys.
Dine ruder bør rengøres grundigt, så fedt, snavs og trafikfilm fjernes fuldstændigt. Samtidig bør du kontrollere ruden for stenslag eller evt. begyndende revnedannelser. Langt de fleste stenslag kan udbedres. Viskerbladene kan være blevet flossede i lamellerne og kan som min. trænge til en grundig rengøring eller udskiftning.
Book tid til reparation af stenslag.
Tag dig en god køretur, hvor du slukker for radioen og evt. ruller vinduet ned ved lave hastigheder. Lyt efter mislyde som ændrer sig når du enten bremser eller drejer, når bilen fjedrer osv. Skulle der være noget der skramler, hyler, rasler eller skurer, skal du køre forbi dit værksted. Kontrollér bremserne, pedalen må højest kunne trædes halvvejs ned og skal føles hård. Når bremsen er sluppet, skal bilen kunne rulle frit. Er du i tvivl om bremseevnen, skal du henvende dig hos dit værksted, hvor den sikkert kan testes for alle hjul i en bremsestand.
Find nærmeste Quickpoint værksted